"Nøglen til maleri serien “Øjne” er eksperimentet med nye materialer, inspireret af de blå glasøjne som talisman mod ondskab, som sælges på markeder i Tyrkiet. Disse muntre og stærke billeder er udført i blå acryl på et glat lag af hvid lim og viser kunstneren i sit mere ironiske hjørne. Tætte og rene indikerer værkerne en bevægelse imod simple linier og en reduceret palette."

Kunst Anmelder Cherry Smyth

Gennem disse nye værker fortæller jeg ikke længere min historie men udtrykker derimod mine følelser fra centrum af en særlig kultur jeg er vokset op i og hvori jeg fortsat ville leve. Når jeg bliver spurgt, ”hvor er du fra?”, har jeg altid lyst til at svare, at jeg er et produkt af en global verden. Min kulturelle arv og opvækst har formet mig og vil altid være en væsentlig del af mit liv. Jeg er født i Tyrkiet af kurdiske forældre, opvokset i Danmark, uddannet i Europa, rejst en del i mit liv og har nu boet i London i mere end 10 år. Mit fundament er påvirket af alle de lande og kulturer jeg har mødt i mit liv.

Amuletten mod det Onde Øje har altid været en del af mit liv, hvad enten de har hængt i hjem, butikker, biler…De tilbydes og bruges som smykker af både voksne og børn, særligt nyfødte

Glas er et naturligt materiale for transparens. Denne transparens er svær at bearbejde i malerier. Det afvises sågar. Jeg tænker på kunstlærere, som insisterer på, at deres elever malerier skal være helt udfyldte. Men det hvide i maleriet afslører bedre transparensen i den lim jeg lægger ud over mine malerier.

Disse nye malerier markerer en udvikling i mit arbejde, som ændrer og transformerer sig ligesom alt andet, der lever på denne klode – inclusive mig selv. Denne gennemsigtighed, som jeg forsøger at udtrykke i mine malerier, er også en ny måde at fortælle, at der ikke er noget at ”forstå” i mine malerier: jeg vil bare gerne vise og tilbyde energi. Denne energi skal være den eneste, som taler og giver mening. Af same grund signerer jeg ikke mine malerier på forsiden.

Jeg kan godt lide det abstrakte. Det opsamler ånden hinsides selve billedet. Forvirringen jeg finder i malerierne hjælper mig til at fokusere på hvad der virkelig betyder noget i stedet for at stoppe op ved hvad kunstneren vil have mig til at se på.

Når alt kommer til alt er vi alle abstraktioner indtil det øjeblik vi vælger at manifestere os selv i egne øjne og i blikket af dem, som omgiver os.